Foodtech skaber nye muligheder

Mad er meget mere, end hvad der lander på tallerkenen.

"Måltider i den offentlige sektor kan bruges som et strategisk værktøj, hvor du kan opnå næsten alt", siger Johan Jörgensen, grundlægger af Sweden Foodtech.

 

Foodtech skaber nye muligheder

Foodtech er blevet et buzzword og et koncept der slynges om sig. Men hvad betyder det egentligt?

Kort fortalt handler foodtech om at bruge innovation, data og digitale teknologier til at ændre produktion, distribution og forbrug af fødevarer. Det kan for eksempel være udvikling af nye teknikker til dyrkning af køderstatninger, apps der skræddersyer kostplaner efter alder, vægt og behov, eller digitale sporingssystemer der gør det muligt at følge fødevarers rejse fra jord til bord.

 

"Foodtech handler om transformation mellem fødevaresystemer ved hjælp af data og innovation", siger Johan Jörgensen, grundlægger af Sweden Foodtech - en platform og mødested for svenske aktører i foodtech industrien.

 

Målet er at gøre Sverige til en slags Silicon Valley for fødevaresektoren og bidrage til den transformation, der skal til for at imødekomme fremtidens udfordringer hvad angår sundhed, klima og miljø.

Det, der gør fødevaresektoren særligt interessant er dens kompleksitet og det faktum, at den krydser flere andre sektorer, blandt andet sundhedssektoren. I dag bliver der brugt mange ressourcer på mad. Samtidig bliver der også brugt mange ressourcer på sundhedsvæsenet, netop på grund af den mad vi spiser.

Ifølge Johan Jörgensen er der en misforståelse af, hvad mad og måltider egentlig er:

"Mad er ikke kun det der ligger på tallerkenen. Mad er også effekterne af de valg, man træffer når man spiser. Mad er også et strategisk værktøj hvor man kan opnå næsten hvad som helst”, siger han og nævner blandt andet øget bæredygtighed, forebyggende arbejde med sundhed samt interaktion - at bringe mennesker tættere på hinanden."

”Problemet er at vi mennesker ikke kan navigere i alt det her på daglig basis, det er alt for komplekst et område. For de fleste af os er mad en evig ti-retters cyklus, som er svær at komme ud af; Der kræves inspiration og viden hvis man skal kunne opnå resultater med måltiderne.


Hvilket bringer os til de offentlige måltider – for her er der både viden og fagfolk der arbejder med mad på daglig basis.

 

“Måltider i den offentlige sektor er nået langt og vi serverer nogle af de bedste i Sverige. Maden er sammensat af kyndige fagfolk, der samtidig har klare mål for bæredygtighed og sundhed og effektiviserer produktionen ved at tilberede måltiderne store partier ved hjælp af topprofessionelt udstyr”, siger Johan Jörgensen.

 

Han synes det er pinligt at vi bruger så få penge på offentlig mad, i forhold til hvor utroligt omkostningseffektivt det kunne være - ikke mindst for at øge trivslen og til at højne børns præstationer i skolen.


De fødevaremæssige udfordringer samfundet og hele verden står over for lige nu, kan ikke løses i et gammeldags og individuelt madsystem hvor amatørerne har magten over måltiderne. Vi skal flytte den magt til de professionelle. Men så skal de have data og digitale løsninger i køkkenet at handle ud fra.


Johan Jörgensen mener, at fødevaresystemet er baseret på "falsk matematik". Han henviser til en international undersøgelse fra Rockefeller Foundation, der viser at amerikanere køber mad for tusind milliarder dollars om året. Men samtidig giver de negative miljømæssige konsekvenser fra maden anledning til omkostninger for tusind milliarder dollars årligt, samt de helbredsmæssige konsekvenser for sundhed og sundhedsvæsen lige så meget.


Maden er derfor tre gange så dyr, som vi tror, den er. Tænk, hvor mange penge vi kunne bruge på kvalitet i stedet for volumen, hvis vi begynder at tænke i nye dimensioner”, siger han og tilføjer:


"Derfor er ernæringsledere og kokke er nogle af de vigtigste medarbejdere i hele verden, så vi kan opnå en mere bæredygtig sundhed for alle!"

 

Tre fremtidsvisioner

Her er tre eksempler på, hvordan foodtech kunne bruges i fremtidens offentlige måltider:

Sundhed
Menuer der er skræddersyet på gruppeniveau. Vi skal anerkende at ikke alle mennesker har brug for den samme mænge mad og ernæringsmæssige sammensætning, men tilbyde forskellige måltider på tværs af fx køn, alder og aktivitetsniveau.

Bæredygtighed
Automatisk tilpasning af menu til årstiden, hvor råvarer og opskrifter tilpasses efter hvad der er i sæson og bedst passer til menuen.

Pædagogik
Avanceret og digital planlægning af morgenmad, frokost og mellemmåltider, hvor dagligdage tilrettelægges efter måltiderne og ikke omvendt.

 

Foodtech inspiration
Mäta Matsvinn

Bæredygtighed

5 tips til måling af madspild

Følger du op og måler dit madspild? Selvom du lige er begyndt at måle madspildet ,eller har været i gang i et stykke tid, er det vigtigt...

Mad Og Data Går Hånd I Hånd

Foodtech

Mad og data går hånd i hånd

Mad er vigtigt for os mennesker, men mad er også data. Der bliver stillet højere krav til hvad vi spiser, hvordan vores mad ender på tall...

Madspilweb

Bæredygtighed

National Madspildsdag 2023

I dag markerer vi den internationale madspildsdag. Det er en vigtig anledning til at reflektere over de enorme mængder af mad, der hvert...