Digitalisering gør maden til den bedste medicin

 I Region Sörmland i Sverige har måltidskonceptet Fleximat været en stor succes. Konceptet er skræddersyet og bygger på en digitaliseret model, hvor patienten frit kan vælge fra en a la carte menu. Dette har ikke kun reduceret madspild, men også øget kundetilfredsheden. 

Livsmedelspriser

Region Sörmlands vision er at blive Sveriges sundeste region i 2025 med fokus på individcentreret pleje. Det er baggrunden for, at de har valgt at indføre Matilda FoodTech’s FSRM-platform (Food Service Resource Management), som understøtter alle trin i måltidsprocessen med patienten og måltidsoplevelsen i centrum.

– "Et måltid er mere end bare mad, for mange er det dagens højdepunkt. I sundhedssektoren kan maden desuden ofte være den bedste medicin," siger Niklas Tranemyr, måltidschef i Region Sörmland, som Mälarsjukhuset, Nyköpings Sygehus og regionssygehuset Karsudden hører under.

Niklas Tranemyr Liten
Niklas Tranemyr, måltidschef i Region Sörmland.

En fleksibel måltidsløsning

Som navnet antyder, er Fleximat en fleksibel måltidsløsning, der tilbyder patienten mange valgmuligheder fra en bred menu med noget for enhver smag og for patienter med særlige behov, som fødevareallergi og intolerance. Patienten bestemmer også selv, hvornår og hvor maden skal serveres. Der er i alt 18 hovedretter at vælge mellem samt suppe, varme og kolde småretter, snacks og desserter – i alt omkring 30 retter.

– "Man kan bestille flere småretter eller tre desserter, præcis som man vil. Hovedsagen er, at maden ender, hvor den skal – i maven," siger Niklas Tranemyr.

Måltider døgnet rundt

Al mad tilberedes fra bunden i storkøkkenet, køles hurtigt ned for at bevare smag, konsistens og næring, serveres på porcelænstallerkener og leveres til afdelingerne i specielle vogne. Maden er derefter let tilgængelig i et køleskab på hver afdeling og kan serveres og spises praktisk talt døgnet rundt.

En forudsætning for, at dette fungerer, er den digitale løsning Matilda Patientbestilling service fra Matilda FoodTech, som holder styr på hver tallerken, der tages ud af køleskabet, og giver præcis besked om, hvad der skal fyldes op – uden behov for manuel optælling.

Kök Region S

– "Vi kan se præcist, hvilke retter patienterne vælger og hvornår, hvilket gør det muligt for os at tilpasse lageret og sortimentet efter efterspørgslen på hver afdeling. Vi styrer ikke ud fra følelser, men ud fra data," siger Niklas Tranemyr og tilføjer, at madspildet er blevet reduceret med hele 80 % siden systemet blev implementeret.

 

Måltidsværter skaber værdi

Særlige måltidsværter hjælper patienterne med at bestille og servere maden. Rent organisatorisk tilhører de køkkenet og arbejder i to skift, syv dage om ugen fra kl. 7 til kl. 20.

– "Tidligere var det social- og sundhedsassistenter, der stod for madbestillinger og al service omkring måltiderne. Men da der generelt er stor mangel på sundhedspersonale, er det bedre at flytte den type opgaver væk fra plejepersonalet," siger Tranemyr.

Næste skridt i digitaliseringsrejsen er at lade patienterne selv bestille mad digitalt via mobiltelefon og Matilda Mobile-appen, en mulighed som vil blive introduceret næste år.

Digitalisering skaber resultater

Efter implementeringen af FSRM-platformen og Fleximat-konceptet i Nyköping i 2020 steg kundetilfredsheden markant og ligger nu på gennemsnitligt 4,36 ud af 5 på en skala. Ifølge den nationale patientundersøgelse var 65 % af patienterne tilfredse med hospitalets måltider i 2018, men i 2021 var andelen steget til hele 86 %.

Ifølge Niklas Tranemyr har den vigtigste succesfaktor været, at måltidssystemet har været politisk forankret hos ledelsen for Sundhed, og at mange forskellige faggrupper har været involveret i udviklingen.

– "Digitalisering er livsnødvendig for offentlige måltidsordninger. Vi har besluttet at ligge i den digitale frontlinje og udfordre, hvad der er muligt at opnå i offentlige måltider," siger Tranemyr.

For nyligt har man udrullet Matilda Egenkontrol i sygehuskøkkenet i Nyköping, hvilket gør det letter at styr på egenkotrollen.

– "Digitalisering gør det muligt at styre driften mere omkostningseffektivt og fleksibelt. Især i regioner, hvor køkkener ofte er geografisk spredt, er det vigtigt at udnytte alle digitale muligheder for at kvalitetssikre driften," siger Tranemyr.

Seks fordele ved et digitaliseret måltidskoncept:

  • Maksimal valgfrihed for patienten til at vælge sin mad – hvilket øger kundetilfredsheden.
  • Større fleksibilitet for afdelingen med mulighed for at tilbyde måltider døgnet rundt.
  • Øget effektivitet og mindre administration, når bestillinger foretages digitalt og prognoser kan udarbejdes ud fra data.
  • Mindre madspild, da man ikke behøver at "gætte" antallet af spisende, og maden kan serveres, når patienten ønsker det.
  • Lavere omkostninger takket være et velvalgt, men begrænset udvalg af retter, som også reducerer behovet for specialkost.
  • Med særlige måltidsværter på afdelingerne frigøres tid, der kan bruges på bedre pleje og omsorg.

Skrevet af: 

Agneta Renmark

Lidt mere nyttig information
Livsmedelspriser

Måltidsplanlægning

Stigende fødevarepriser rammer de offentlige måltider

Den seneste tid har vi set stigende priser på energi og fødevarer. Det rammer ikke kun de private husstande, men også de fødevareproducen...

Brian Rebild Kommune

Måltidsplanlægning

Mindre madspild i Rebild Kommune

Opskriften på mindre madspild er først og fremmest digitalisering i køkkenet, der har givet et langt bedre overblik over produktionen og...

Soes

Måltidsplanlægning

Danmarks første patientbestilling i Region Syddanmark

På Sygehus Sønderjylland afskaffede man tilbage i 2015 de faste spisetider og servering af den samme mad, til alle patienterne. Her kan p...